Denne industri bruger allerflest penge på lobbyisme i Europa: »De er meget stærkere end bankerne, hvilket siger meget«

I hjertet af Europas pulserende politiske landskab troner kemikalielobbyisterne som de ubestridte giganter. De bruger nemlig allerflest penge på at påvirke den politik, der formes i EUs institutioner – flere penge end store industrier som Big Tech og Big Finance. Det viser data, som Berlingske har trukket fra EUs åbenhedsregister over lobbypenge, der har været brugt i året 2023. I top tre brugte kemikalieindustrien 250 millioner kroner, techindustrien brugte 239 millioner, mens energisektoren brugte 216 millioner på lobbyisme. Spørger man aktører og eksperter, har disse lobbyister sikret sig en afgørende stemme i udformningen af lovgivning, der påvirker alt fra forbrugerprodukter til miljøbeskyttelse. »Kemikalieindustrien er nogle af de allermest magtfulde lobbyister i EU. De er meget stærkere end bankerne, hvilket siger meget. Der er ingen tvivl om, at de har haft succes med deres lobbyindsats, og at det har haft en indflydelse på, at forskellige forbud mod sundhedsskadelig kemi har taget lang tid,« siger Tatiana Santos, chef for kemipolitik i Europas største miljøorganisation, EEB, der har 30 millioner medlemmer. EUs åbenhedsregister har til formål at øge gennemsigtigheden i forhold til de personer og organisationer, der engagerer sig i at påvirke beslutningstagningen i EU-institutionerne. Det er baseret på, hvad lobbyisterne og virksomhederne selv melder ind. På trods af at der eksisterer gennemsigtighed om lobbyisme i EU, har vi ikke en dyb viden om, hvordan lobbymekanismerne fungerer i praksis. »Det er godt, at der er åbenhed om lobbyisme i EU. Men åbenheden er generelt ikke stor nok, og det er så vigtig en del af den politiske proces i dag, at det bør der være mere fokus på,« siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Manipulation og magt I en artikelserie har Berlingske undersøgt, hvordan industriforurening i Europa har skabt evige kemiske aftryk i vores miljø og vores kroppe. De kan ikke vaskes væk. Den hollandske by Dordrecht er blevet et slags europæisk epicenter for en kemisk tragedie. Her kæmper borgerne nemlig mod over 60 års forurening med det sundhedsskadelige kemikalie PFOA fra den amerikanske kemigigant Chemours. Kemikaliet er en del af gruppen af de såkaldte evighedskemikalier PFAS, der har fået stor opmærksomhed i de senere år. PFAS anvendes i en lang række sektorer til utallige formål og kan findes i alt fra slip-let-pander over regntøj til brandskum, mademballage, solpaneler og medicinsk udstyr. Gruppen omfatter i dag over 12.000 forskellige kemikalier, hvor vi ikke kender effekterne af langt størstedelen af dem. Men vi kender blandt andet PFOA. I USA har videnskabelige undersøgelser slået fast, at selv små mængder PFOA svækker immunsystemet og har en »sandsynlig forbindelse« til testikel-, lever-, blære- og nyrekræft samt en række andre sygdomme. Forskellige PFAS-kemikalier har været udledt i miljøet siden 1950erne og kan i dag findes i blodet hos størstedelen af verdens befolkning. Aktører og modstandere af anvendelsen af evighedskemikalier mener, at de magtfulde lobbyisters rolle i at sikre anvendelsen af disse stoffer på trods af deres miljø- og sundhedsrisici ikke kan overses. Den fremtrædende amerikanske miljøadvokat Robert Bilott, som i over 20 år har ført retssager mod store kemigiganter i USA, siger, at »de fleste af os slet ikke forstår, hvor stor magt lobbyisterne har«. »For de fleste af os er det svært at forstå, hvordan PFAS kan forblive ureguleret så længe, når videnskaben er tydelig. Derfor skal vi se på, hvem der manipulerer med informationen. Jo mere vi forstår de indre mekanismer, desto større chance har vi for at løse denne globale trussel mod folkesundheden,« siger han. Kemikalier dominerer top 50 På listen over de virksomheder, der sidste år brugte allerflest lobbypenge, finder man øverst konsulenthuset FleishmanHillard. Konsulenthuset rådgiver og lobbyer på vegne af en bred vifte af kunder inden for forskellige industrier og har blandt andre kemivirksomheden DuPont som en af sine store kunder. Europas største erhvervsorganisation for kemikalievirksomheder, CEFIC, indtager andenpladsen og har registreret 93 fuldtidsansatte lobbyister i EU. Det er mange sammenlignet med den næste erhvervsorganisation på listen, Insurance Europe, som arbejder for Europas forsikringsbranche med 35 lobbyister. På tredjepladsen finder man den første virksomhed i techindustrien, nemlig Facebooks ejer, Meta. Forskningsgruppen Corporate Europe Observatory har tidligere i en analyse under titlen »Big Toxic« beskrevet, at der i top 50 over de største lobbyister i EU er syv store kemikalievirksomheder- og organisationer. De har tilsammen brugt 250 millioner kroner på lobbyisme i 2023. Oveni beløbet skal lægges de millioner, som virksomhederne betaler for, at andre konsulenthuse lobbyer på vegne af dem. Ud over de syv vurderes det nemlig i analysen, at der i top 50 er yderligere 15 konsulenthuse, der lobbyer for signifikante kunder inden for kemikalieindustrien. Forsker i lobbyisme på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Wiebke Marie Junk siger, at det ved første øjekast kan virke overraskende, at det er kemikalieindustrien, der bruger flest penge på lobbyindsatsen. »Men hvis man tænker over det, så hænger det sammen med, at det er en meget stor industri i Europa. Samtidig er opmærksomheden om PFAS vokset betydeligt i offentligheden de senere år. Flere og flere lande taler for et forbud. Så snart der er noget på den politiske dagsorden, som fylder på den måde, vil jeg forvente, at lobbyindsatsen følger med,« siger hun. Kemikalieindustrien er Europas fjerdestørste industri og bidrager på den måde væsentligt til økonomierne. Ifølge den store europæiske erhvervsorganisation CEFIC omsatte kemikalieindustrien for 760 milliarder euro i 2022. Beløbet er næsten otte gange så stort som Danmarks bruttonationalprodukt. Professor Peter Nedergaard siger generelt om kemikalieindustriens investeringer i lobbyisme: »Når kemikalieindustrien ofrer mange penge på lobbyisme, så er formodningen inden for forskningen, at det skyldes, at den har meget på spil økonomisk. Hvis man har store økonomiske interesser på spil, kan det godt betale sig at skyde penge i lobbyisme og forsøge at modgå et ydre pres.« Forsker Wiebke Marie Junk peger konkret på, at kemikalielobbyisterne har haft stor succes med at påvirke den store REACH-forordning i EU. Den blev vedtaget i 2006 og var et banebrydende skridt i reguleringen af kemikalier i Europa. »Det er kendt for at have været en kæmpe lobbykamp, og det er efterfølgende blevet kritiseret for at have lyttet for meget til industrien og for lidt til ngo'erne,« siger hun. Ligesom at forbyde olivenolie Nogle lande i Europa, herunder Danmark, Tyskland, Holland og Sverige, har tidligere været fortalere for et generelt PFAS-forbud i EU. Men umiddelbart kan det se ud, som om der er lang vej på grund af det store pres fra industrien. »Vi bliver absolut nødt til at anerkende, at der er mange mennesker over hele verden, der arbejder i disse industrier. Den virkelighed kan vi ikke ignorere. Men politikerne må finde den rette balance mellem økonomien og folks helbred. For det sidste koster også vores samfund milliarder,« siger den amerikanske advokat Robert Bilott. Robert Bilott fremhæver, at der findes mange tusinde PFAS-kemikalier, og at lobbyisterne argumenterer for blot at regulere undergrupper af disse kemikalier. »Hvis vi skal regulere kemikalierne ét efter ét, bliver vi aldrig færdige. Vi bliver nødt til at se forslag, som kan tackle disse stoffer på en global måde,« siger han. Tatiana Santos fra den europæiske miljøorganisation EEB siger, at organisationen »håber på, at det en dag vil lykkes at indføre et generelt forbud mod alle PFAS-kemikalier i EU«. »Men modstanden fra industrien og lobbykampen er hård. Det bliver interessant at se, hvad der sker i Holland, for her har regeringen signaleret, at de her kemikalier ikke har en fremtid i landet,« siger hun. Den hollandske regering har i november tilføjet alle PFAS-kemikalier til en liste over »særligt problematiske stoffer«. Det betyder, at virksomhederne med øjeblikkelig virkning skal minimere deres udledning. Berlingske har i forbindelse med artikelserien henvendt sig til den amerikanske kemigigant Chemours og den store erhvervsorganisation for kemikalievirksomheder i Europa CEFIC med en række spørgsmål. De er ikke vendt tilbage. Topchefen i Chemours, Denise Dignam, har tidligere sagt i et interview, at et forbud mod PFAS vil skære alt for mange stoffer over én kam, på samme måde, som hvis man valgte at regulere alle former for benzin og olivenolie uden at tage hensyn til deres formål. Et af de ofte anvendte argumenter fra industriens side er, at et forbud mod PFAS risikerer at modarbejde EUs grønne ambitioner, idet PFAS anvendes i produktionen af hydrogen og batterier. Julie Schneider er Berlingskes Europa-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/denne-industri-bruger-allerflest-penge-paa-lobbyisme-i-europa-de-er